Jeg har med Rositas Bistro førsøgt at skabe en international restaurant i hjertet af Aalborg. Hovedvægten af fokus har jeg valgt at lægge på det franske køkken, tilsat lidt af det jeg selv har smag for. Her kan du se frem til en hyggelig aften i uformelle omgivelser. Jeg har kun åbent 4 aftner om ugen, da jeg også har brug for at se "græsset gro", så jeg kan være fit for fiight når jeg er i restauranten. Jeg har åbent onsdag til lørdag fra kl. 18.- Jeg lægger vægt på at du har bordet hele aftenen og jeg booker aldrig bordet mere end én gang på en aften. Der skal være tid til samtale og nærvær omkring maden og vinen. Hvis du har travlt og skal videre i teatret eller i biografen, anbefaler jeg at du vælger at komme hos mig en anden aften, hvor du har tid til at nyde en hel aften i vores selskab. Onsdag og torsdag har jeg foruden helaftensmenuen "den lille menu" der består at 3 retter mad med tilhørende vin- eller saft menu. Du vælger selv hvilke retter du vil have fra menukortet, og vinmenuen er afstemt til hver ret. I weekenden har jeg kun den stor helaftens menu, bestående at snacks med velkomstdrink frit valg fra vores apperitif-kort, efterfuldt af en 3 retters menu med tilhørende vin- eller saft menu. Det hele slutter af med frit valg fra vore "appreskort" Det eneste du skal forholde dig til er hvilke 3 retter ud af vores 12 retter, du vil nyde. Derfra tager vi over, og serverer afstemte vine dertil. Hos os hygger man en hel aften, og der er ingen stress og jag. Mit internationale personale taler 14 forskellige sprog ialt, men du vil blive betjent på engelsk. Skulle dette være et problem taler jeg dansk, og så må du lige kalde på mig i køkkenet. Sæt dig godt til rette, og lad mit gæstefrie personale sørge for, at du får en alletiders aften fyldt med gode smagsoplevelser. Mit personale og jeg, ser frem til at lave en god aften for dig.
Recommended