DREWSENS

(Cuisine EUROPEAN)
Amenities
E-Menu
Rate us
Share on

DREWSENS er Silkeborgs nye kaffe, vin & tapasbar, som har til huse i Silkeborgs smukke, gamle rådhus på Torvet i hjertet af byen. Her kan du nyde smagfulde vine, lækre tapas og god kaffe i hyggelige og stilfulde omgivelser. I tæt samarbejde med lokale leverandører er der hos DREWSENS skabt et delikat åndehul for dig som gæst med fokus på råvarer af allerhøjeste kvalitet. På vores menukort finder du udvalgte specialiteter fra blandt andre Katrinedal røgeri, Kælderslagteren, Franske specialiteter, Secret Kitchen, Great Coffee by Søren Stiller samt Le Gâteau og Vinspecialisten fra Silkeborg. DREWSENS er indrettet med stil men uden fine fornemmelser. Her kan du mødes med vennerne, familien, forretningsforbindelsen, kæresten eller kollegaen i en hyggelig og afslappet atmosfære. Hos os er der ikke så mange regler. Til gengæld lægger vi os i selen for at give vores gæster rendyrket lokal ildhu, glade smagsløg, en god fornemmelse i maven – og naturligvis lysten til at komme igen en anden god gang.