Vores lyse kælderrestaurant i hjertet af Vesterbro er her, det hele begyndte i 2004, og Restaurant Cofoco er stadig en størrelse for sig i vores palet af spisesteder. Maden er som indretningen – fuld af kontraster: det rustikke og det elegante, det enkle og det avancerede. Vi tager udgangspunkt i gode danske råvarer og tilbereder dem, som de gør sig bedst – på dansk, andre gange sydeuropæisk og nogle gange med inspiration fra mere fjerne kroge af kloden. Alle retter bliver serveret i små portioner, så du kan komme rundt i menukortet, og I må meget gerne dele. Vi binder det hele smukt sammen med vores kærlighed til det gode måltid og gastronomi, der er til at forstå.
Recommandé