FAIR

(Cozinha EUROPEIA)
Facilidades
E-Menu
Nos avalie
Compartilhar no

KaffeFair handler kort fortalt om mad og mennesker. Vi er en socialøkonomisk virksomhed. Det betyder, at vi er non-profit, og at der er to ting, der driver os: Mad forstået som gode råvarer - og mennesker forstået som en beskæftigelsesrettet indsats. Mad Vi skal hver dag være en professional forretning med et sundt forretningsgrundlag inden for café,- kantine – og restaurantdrift. Det betyder også, at vi går op i kvaliteten af de råvarer, vi bruger. Vi bruger det, der er i sæson på kreative måder, og vi prioriterer økologi, når det giver mening. Mennesker Vi hjælper dagligt mennesker, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, eller på anden måde har slået sig på livet. Med køkkenet som ramme for læring og hverdagsmestring giver vi mennesker et venligt puf videre eller tilbage ind i fællesskabet. Deraf: SOCIAL ØKONOMI. Dengang og nu KaffeFair blev etableret i 2006 og er en selvstændig virksomhed under Daghøjskolen FOKUS. I dag har KaffeFair afdelinger i Aalborg, Aarhus og har netop afsluttet et prøveforløb i København. Seneste skud på stammen er restauranten på Strandvejen. Med den udvider KaffeFair konceptet til også at omfatte take away og eventvirksomhed i vores nye store eventsal. Det Obelske Familiefond har givet 5 mio. kr. til det topprofessionelle køkken for at støtte sårbare menneskers vej til beskæftigelse. - ​ Vi driver café-, konference- og kantinevirksomhed i Aalborg Øst, Hammer Bakker, Strandvejen og i Aarhus. Vi har indgået rammeaftaler med Aalborg Kommunes jobcenter og Ældre- og Handicapforvaltning. Ligeledes har vi en rammeaftale med Aarhus Kommune via et samarbejde med FO-Aarhus.