Så er det atter tid… De lyse dage er igen over os. Vi håber på mange solskinsdage og glæder os atter til at forkæle jer med et af vores mest populære koncepter; Hele maj, juni, juli og august disker vi op med grønlandske pil-selv-rejer serveret med hjemmebagt brød, sprød salat og hjemmerørt aioli. Hertil er der traditionen tro kølig hvidvin, rosé og bobler ad libitum. KONCEPTET: Vi starter kl. 18.00 tirsdag og kl. 15.30 fredage og lørdage. Tirsdag siger vi farvel og tak kl. 21, fredage og lørdage 18.30. Og så siger vi tak for i aften. Vi serverer rejer, aioli, brød, citron og salat – Herudover kold mousserende vin, hvidvin & rosévin. Vi frabeder os, at der tages flasker med til bordet. Hele herligheden koster 299,-. Bordbestilling er nødvendig. Det gør du via hjemmesiden her – husk at anføre ”rejer og vin” i emnefeltet. God fornøjelse og velbekomme.
Recomendado