Vietnams madkultur er påvirket af indflydelsen fra den franske gastronomi med landkøkken, bistro og gourmet. På samme måde kan det vietnamesiske køkken inddeles i tre kategorier: bondekøkken, gadekøkken og kejserkøkken. I de landlige områder af Vietnam spises der efter det simple bondekøkkens traditioner. Retterne består af det, man allerede har i husholdningen og på marken. En klassiker fra bondekøkkenet er simreretten Bo Kho, den stærke oksekødsragout. Opskrifterne er enkle og rustikke, men meget velsmagende. I Vietnams byer findes det populære gadekøkken. Vietnameseren elsker at spise fra de små gadestande, hvor man altid kan finde nye lækre streetfoodretter og snacks. Her får du alt fra sprødstegte wontons, friske sommerruller og de lækre bánh mì - en fransk inspireret sandwich med lynstegt kød og friske urter. Det mest sofistikerede er kejserkøkkenet, som serveres på de fine restauranter i Vietnams storbyer. Her lader de vietnamesiske toprestauranter sig inspirere af internationale gastronomiske tendenser og skaber nyfortolkninger af klassiske vietnamesiske opskrifter. Prøv det vietnamesiske bonde- og gadekøkken hos LêLê Street Kitchen.
Рекомендуемый