På første parket ved søerne og lige ved Dronning Louises Bro finder du Bar Next Door: Madklubbens helt egen cocktailhule, hvor høj kvalitet og sympatiske priser går hånd i hånd. Sip løs på en klassiker, eller prøv en af husets egne kreationer – priserne på langt de fleste cocktails ligger omkring 80-85 kr. Mange vælger at nyde en drink før eller efter middagen på naborestauranterne Alabama Social, Madklubben Nørrebro eller Gran Torino, men i weekenden fyldes baren også af livsnydere, der er mere tørstige end sultne, og som skåler natten velkommen i skæret fra det sitrende blå ”Cocktails & Dreams”-neonskilt.
Recomendado